Et vernet kulturminne er vernet ved lov eller andre virkemidler. De viktigste lovene er kulturminneloven, plan- og bygningsloven (PBL), kirkeloven og naturmangfoldloven. Andre virkemidler for vern kan være statlige verneplaner, kirkerundskrivet, avtaler, listeføring og tilskuddsordninger.
Kulturminner som ikke er fredet kan få et formelt vern gjennom PBL. Denne loven avklarer arealbruksinteressene våre, og det er kommunen som er planmyndighet og som fatter vedtak om vern. Kulturminner, kulturmiljø og landskap kan sikres i kommune(del)plan og reguleringsplan på følgende måter:
I kommuneplan.
- Hensynssoner med bestemmelser eller retningslinjer, jf. pbl. § 11-8.
- Bestemmelser til arealformål, jf. pbl. §§ 11-10 og 11-11.
- Generelle bestemmelser, jf. § 11- 9, se kap. 6.9.
Gjennom reguleringsplan.
- Arealformål LNFR med underformål vern av kulturminner og kulturmiljø, jf. pbl. § 12- 5.5.
- Hensynssoner med bestemmelser, jf pbl. § 12-6.
- Bestemmelser til arealformål, jf. pbl. § 12-7.
Plan- og bygningsloven
Kommunen kan i planverk vedta retningslinjer og bestemmelser for hvilke kulturminner som skal tas vare på og hvordan. I kommuneplanens arealdel kan det knyttes generelle bestemmelser til verneverdige kulturminner og kulturmiljø, for eksempel til SEFRAK-bygninger.